Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hygiejne

Alle forældre skal vaske hænder med deres børn når de kommer om morgenen og vi opfordrer også til at hænderne vaskes, inden børnene går hjem om eftermiddagen. Børnene vasker altid hænder før og efter spisning samt efter legeplads/tur. Under spisning øser børnene, så vidt muligt, selv mad op, hvilket gør det endnu vigtigere, at alle børns og voksnes hænder er rene.

Personalet bruger handsker ved bleskift og toiletbesøg og kender derudover proceduren for at bryde eventuelle smittekæder. Børnehaven har derudover procedurer for vask af sengetøj (til de børn der sover middagslur), således at mængden af bakterier minimeres.